1. Forside
  2. / Blog
  3. / 8 myter om privatleasing

8 myter om privatleasing - sandt eller falsk?

Myter er til for at blive aflivet. Eller er de? Vi ved, at der findes lidt myter om privatleasing, men du kan være helt tryg. Hos Privatleasing.dk er vi her for at gøre din hverdag lettere ved at stille biler til din rådighed – biler, som passer til dine behov. Og i dette blogindlæg er vi her for at afkræfte (og måske endda bekræfte) nogle af de myter, der findes om privatleasingkonceptet – med udgangspunkt i Privatleasing.dk, naturligvis. Læs med og se, om du bliver overrasket – og hvem ved – måske bliver du endda klar til at privatlease?

Rigtig god fornøjelse!

Istock 1264939438

Myte 1: Det er kun dig, der må køre i leasingbilen

Det er ikke rigtigt.

Hele din husstand må køre i din leasingbil, og du må også gerne låne din bil ud til f.eks. din ven eller nabo. Der er slet ikke så stringente regler, når det kommer til privatleasing hos os. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at hvis din bil bliver skadet, mens den er udlånt til en, du kender, så er det stadig dig, der officielt hæfter for skaden. Simpelthen fordi dit navn står på leasingkontrakten. Vi anbefaler, at du kun udlåner bilen til folk, du stoler på.

 

Myte 2: Du må kun køre i din leasingbil indenfor Danmarks grænser

Det er heller ikke sandt.

Du må meget gerne køre en tur over grænsen eller endda på ferie i din leasingbil. Mange af vores bilmodeller er oplagte til lange køreture. Du må ikke flytte bilen permanent med til et andet land, men der er absolut intet forbudt eksempelvis at køre en tur sydpå. Kører du på ferie, har vi lavet en tjekliste med de ting, der er vigtigst at huske på inden afgang. Find blogindlægget om feriekørsel her.

Myte 3: Du er bundet i hele leasingaftalens løbetid

Falsk igen!

Hos Privatleasing.dk vælger de fleste af vores kunder at lease i 24 eller 36 måneder. Det er dog ens for alle vores leasingaftaler, at du kan komme ud af aftalen efter kun 12 måneder. Vi håber selvfølgelig, at du er så glad for bilen, at du beholder den hele perioden, men skifter dine behov undervejs, er det altid muligt at opsige aftalen og lease en ny bil hos os. Se alt om opsigelse og aflevering her.

Som noget helt ekstraordinært har vi hos Privatleasing.dk sørget for, at du har mulighed for at aflevere bilen tilbage indenfor 14 dage efter, bilen er indregistreret til dig. Denne mulighed er gældende i tilfælde af, at du (mod forventning) skulle finde fejl og mangler på bilen. Læs mere om de 14 dages mulighed for returnering her.

Myte 4: Privatleasing er inklusiv serviceaftale

Det er helt rigtigt!

Hos Privatleasing.dk er det vigtigt for os, at det er nemt, trygt og ikke mindst budgetsikkert at lease. Derfor har vi sørget for, at alle vores leasingaftaler inkluderer service, så du ikke står med uforudsete serviceudgifter. Når din bil skal til service, skal du blot sørge for, at den bliver kørt på et autoriseret mærkeværskted efter eget valg. Regningen bliver derefter sendt til os – så nemt er det! Vi har samlet alt om service lige her.

Myte 5: Der er ingen begrænsning på, hvor mange kilometer, du må køre i din leasingbil

Det er i princippet sandt, men...

Her tillader vi os dog at tilføje et ’men’. Når du leaser hos os, vælger du selv, hvor mange årlige kilometer, du vil have med i din aftale. Du kan vælge fra 10.000 kilometer og op til 40.000 kilometer om året. Har din bil kørt flere kilometer end aftalt, når du afleverer den igen, betaler du pr. overkørte kilometer. Har du kørt færre kilometer, laver vi en tilbagebetaling til dig.

minaftale.dk (vores online portal med overblik over din aftale), kan du altid tilkøbe flere kilometer, hvis du får brug for det. Her kan du også se, hvad taksten pr. henholdsvis under- og overkørte kilometer er.

Vi har lavet et koncept til dig, der pendler meget. Læs mere om vores Pendlerleasing her.

Myte 6: Det er meget dyrt at komme i gang med at privatlease

Det passer heldigvis ikke.

Vi ønsker at gøre privatleasing nemt og tilgængeligt for alle. Derfor har vi førstegangsydelser helt ned til under 4.995,- mens mange af vores biler kan leases til attraktive, lave månedlige ydelser. Det skal være overskueligt at anskaffe sig en leasingbil hos os, og du behøver ikke at lægge en stor udbetaling. Samtidig skal du ikke bekymre dig om værditabet på bilen – det er vores hovedpine. Du finder flere fordele ved privatleasing lige her.

Som noget nyt har vi lavet en Premium-pakke, der er perfekt til alle, der elsker all inclusive. Pakken har det hele – læs mere om vores Premiumaftale her.

Myte 7: Der er lang ventetid på alle biler – også på leasingbiler

Falsk!

Når du har besluttet dig for at lease en bil hos os, så går det stærkt! Vi ved, at privatleasing kan være den ideelle løsning, der får hverdagslogistikken til at gå op, og derfor er det vigtigt, at du ikke skal vente længe på din leasingbil fra os. Når du har underskrevet leasingkontrakten i e-Boks, så kan du hente allerede efter 2 hverdage. Vi kan også levere bilen til dig inden for ca. 7 hverdage efter, du har underskrevet kontrakten. Vi leverer i hele landet for kun 500,- - Nemmere bliver det ikke!

Myte 8: Det bliver altid vildt dyrt, når bilen afleveres igen

Nej! Det er ikke sandt.

Vi ved, at lige netop denne fordom om leasing er en af dem, mange af os oftest støder på. Det er heldigvis på ingen måde normen, at du skal betale en stor regning, når du afleverer din leasingbil.
Har du lavet skader på bilen, som du ikke har fået udbedret på et autoriseret mærkeværskted, så kan du risikere at skulle betale for det ved aflevering af bilen. Almindeligt slid på bilen kan ikke undgås, når du kører i den. Det skal du heller ikke betale for, når du afleverer den igen. For at du kan føle dig helt tryg ved både afleveringsprocessen (og ved leasing generelt) har vi lavet en komplet afleveringsguide, som du finder helt gratis her.

I samarbejde med Tryg har vi sammensat en fordelagtig forsikringspakke, så du er godt dækket ind under hele din leasingperiode. Den kan du vælge, hvis du har lyst.

Tryghed er et nøgleord hos Privatleasing.dk

Du skal føle dig tryg, når du privatleaser hos os. Det er det vigtigste. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at svare på dine spørgsmål, aflive myter og naturligvis forsikre dig på den bedst mulige måde.

Er du i tvivl om noget – eller har du flere myter, du har brug for at få be- eller afkræftet, så tøv ikke med at tage fat i os. Tag et kig i vores ’Find svar’-univers, eller kontakt os direkte. Vi vil altid gerne hjælpe dig!

Vi har lavet et koncept til alle, der leaser for første gang. Det er en fordelagtig pakke, som du kan vælge, hvis du har lyst. Læs mere om vores Førstegangsleasing her.

Hvad siger du, er du klar til at privatlease?

Bsk1

Spørgsmål til bil eller leasingaftale?

Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.