Nu er leasing mere populært end køb!
Du har helt sikkert hørt om privatleasing. Har du fingeren på pulsen, når det kommer til det omskiftelige bilmarked, eller bare en interesse for biler, så er det næsten umuligt at undgå leasingkonceptet. Leasing har længe været et emne, der tiltaler nogle mere end andre – og sådan vil det nok altid være. Nogle vil eje, mens andre vil leje. Men vi kommer ikke udenom de nyeste resultater fra første kvartal af 2024, som taler for sig selv:
Nu har leasing overhalet køb!
Har du svært ved at tro på det? Lad os se nærmere på, hvor dén påstand (eller nærmere: konstatering) kommer fra.
De nyeste tal fra 2024
Helt nye tal fra De Danske Bilimportører fra de tre første måneder af 2024 bekræfter, at leasing har overhalet køb indenom. Hvor vi tidligere kunne se, at ca. en femtedel af alle nye biler var privatleaset (Se indlægget her), så viser tendensen i dag, at leasing har en større andel af markedet i dag, hvis man regner privatleasing og erhvervsleasing sammen.
Privatleasing udgjorde hele 24% af markedet i marts 2024 ifølge bilmagasinet. (Nye tal: Nu er leasing mere populært end køb | Bilmagasinet.dk) Det hele tyder på en markant ændring på meget kort tid.
Så hvad er årsagen til den stigende interesse i leasing?
Et usikkert bilmarked skaber behov for tryghed
Mads Rørvig, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, slår først og fremmest én ting fast: det handler om tryghed:
”Danskerne vælger i højere grad privatleasing som finansiering til deres bilkøb. Det giver tryghed omkring privatøkonomien i en omskiftelig tid i bilbranchen, hvor priserne har bevæget sig meget over de seneste måneder” – Mads Rørvig.
Netop tryghed er et nøgleord hos Privatleasing.dk. Vi ved, at værditab, serviceomkostninger og ikke mindst risikoen for udgifter til reparationer, kan skabe stor utryghed i mange danskeres privatøkonomier. For ikke at tale om den store udskiftning, der finder sted i bilmarkedet, hvor de mange bilproducenter konstant kæmper om at ligge i overhalingsbanen.
Derfor har vi hos Privatleasing.dk altid fokus på, at du ved, hvad du skal betale for din leasingbil hver måned. Uden uforudsete omkostninger
Service og vedligeholdelse er altså altid med i prisen hos os. Det betyder i alt sin enkelthed, at du aldrig behøver at bekymre dig om, hvad det koster, når din leasingbil f.eks. skal til service. Du skal altid have ro i maven, når du privatleaser.
Den store jagt på elbiler
En anden stor faktor, der påvirker leasings stigende popularitet, er det store fokus på grønnere kørsel og elektriske biler. Elbilmarkedet er om noget i konstant bevægelse – og dét gør det svært at vide, hvornår det er fornuftigt at skrive under på en købskontrakt på en elbil. Her handler usikkerheden blandt andet om, hvorvidt en nyindkøbt elbil bliver forældet indenfor kort tid, eller om hvor meget (og hvor hurtigt) priserne på elbilerne ændrer sig.
Her er det uden tvivl attraktivt at kigge på privatleasing som en alternativ mulighed for at anskaffe sig en elbil – uden at skulle smide en stor udbetaling og binde sig til en købskontrakt.
Leasing er populært… men er det også noget for dig?
Som udgangspunkt er privatleasing en god løsning for rigtig mange danskere i dag. Men vi ved også godt, at det ikke nødvendigvis er det rigtige for alle. Helt grundlæggende er leasing noget for dig, hvis du:
Gerne vil undgå en masse besvær og gerne vil vide, hvad din bil koster hver måned
Ønsker, at livet som bilist skal være nemt og fleksibelt
Hader uforudsete omkostninger
Ved, at dine bilbehov kan ændre sig med tiden, og du får brug for at skifte bil
Ønsker tryghed og personlig vejledning
Vil du vide mere? Tjek vores indlæg om de mange fordele ved privatleasing ved at klikke på knappen herunder.
Eller tag kontakt til os. Vi vil altid gerne hjælpe dig!
Spørgsmål til bil eller leasingaftale?
Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.