1. Forside
  2. / Blog
  3. / Klar til skiferien?

Klar til skiferien?

Danmark er dejlig – bevares! Men når vinterferien banker på døren og det er tid til at støve skistøvlerne af, så er hverken Himmelbjerget, Ejer Bavnehøj eller Kongsbjerg særlig tilfredsstillende i højde. Derfor pakker mange af danskerne hvert år tagboksen og rejser forventningsfulde mod steder, hvor der er højere luftlag og mulighed for at ramme en sort pist på vejen ned. Er du en af de mange, der tager turen på skiferie i bil, så læs med her og få gode råd til, hvordan du kan forberede dig så godt som muligt til turen.

Klar Til Skiferie

Forskellige færdselsregler i Europa

Selvom du har pakket skihjelmen, så sikkerheden er i top på pisterne, så kan der stadig ske uheld eller uforudsete hændelser på de europæiske lande- og motorveje. Her gælder nemlig vidt forskellige regler for både dig og din bil, der kan resultere i bøder. Det er derfor ikke kun valutakurser og vejrudsigter, der skal tjekkes, inden I kører nord- eller sydpå mod pisterne.

Vi har samlet de mest almindelige regler for færdsel og for din bil.

Regler for vinterdæk

I flere lande er det lovpligtigt at køre med vinterdæk om vinteren, og i nogle konkrete områder er der endda påbud om snekæder. Der kan være store forskelle på, hvornår vinterdæk er tilladte og hvornår de er påbudte i de forskellige lande. Ligeledes kan der være forskel på, hvor og hvornår det er tilladt at køre med pigdæk. Derfor er det altid en god ide at undersøge både det land, du rejser til, men også de lande, du skal køre igennem: kræver de, at du medbringer snekæder og andet særligt vinterudstyr?

Det er eksempelvis blevet lovpligtigt i Tyskland at have vinterdæk eller helårsdæk på bilen, når vintervejret rammer. Da det kan være svært at forlade Danmark i bil, uden at skulle igennem Tyskland, er det dermed vigtigt at huske vinterdækkene.

Motorvejsmærkater

Det er en god ide at undersøge på forhånd, om der er afgifter på de veje, du skal køre på. På nogle strækninger skal du have et mærkat i forruden og på andre strækninger skal du betale på stedet. Disse mærkater kan bestilles eller købes på forhånd enten online eller i fysiske butikker. Der findes kun ét slags mærkat, som gælder i 14 måneder, så du kan ikke komme til at købe det forkerte. Se her, hvilke regler, der gælder i forskellige lande.

Færdselsregler

Udover regler for vinterdæk og mærkater er der en lang række andre forskellige regler og krav til både bil, udstyr og dokumentation, som er en god ide at have styr på inden du kører ud af Danmark. Vi har lavet en tjekliste, så du kan tage vennerne, veninderne eller familien med på skiferie uden bekymringer.

Dokumenter

Husk altid at medbringe:

  • Del 1 af registreringsattesten.
  • Grønt forsikringskort, der dokumenterer, at din bil er lovpligtigt ansvarsforsikret – kontakt dit forsikringsselskab direkte, hvis du ikke har kortet i forvejen.
  • Rødt assistancekort, der giver ret til SOS-vejhjælp, hvis bilen er kaskoforsikret. Du kan downloade SOS-app’en ”Rødt kort” i App Store eller Google Play – her får du alle de nødvendige oplysninger. Eller du kan finde en guide og printe selv fra SOS' hjemmeside.
  • Blåt sygesikringskort for alle passagerer i bilen.

Gode råd før du kører:

  • Sørg for, at bilen har fået et servicesyn, der stadig er gældende.
  • Kontrollér dæktrykket inkl. eventuelt reservehjul. Husk at det kan være nødvendigt med højere dæktryk end normalt, når bilen er fuldt ferielæsset.
  • Kontrollér dækmønster. Der skal være min. 1,6 mm i hele EU.
  • Kontrollér oliestand, hvis det er længe siden sidst.
  • Kontrollér sprinklervæske og kølervæske. Sprinklervæske skal være af god kvalitet, så den er ordenligt frostsikret. Der findes mange typer, der kun er frostsikret til mellem -10 og -15 grader. Så vær opmærksom på dette.
  • Placér tung bagage så lavt og så langt fremme mod bagsæderyglænet, som det er muligt.
  • Tjek eventuelt ferietrafikken på vejdirektoratet.dk

Hvis uheldet er ude

Er uheldet ude og bliver du involveret i et færdselsuheld, er det vigtigt at notere sig følgende:

  • Modpartens navn og telefonnummer
  • Modpartens forsikringsselskab
  • Bilens registreringsnummer
  • Nationaliteten på bilen
  • Mærke og type på bilen
  • Tid og sted
  • Navne på eventuelle vidner

Det er ligeledes altid en god idé at tage et billede af skaden både på din og modpartens bil. Tag et par billeder fra stedet og bilernes placeringer også. Hvis modparten kører i lastbil med trailer, er det også vigtigt at få registreringsnummeret på hovedvognen. Send billeder m.m. med til dit forsikringsselskab, når du melder skaden.

Til sidst men ikke mindst: husk advarselstrekanten, forbindingskassen og sikkerhedsvesten – så er du vist også ved at være køreklar.

God ferie!

Privatleasing.dk – hos os får du en attraktiv dækaftale

Privatleaser du hos os, får du muligheden for at tilvælge en af vores dækaftaler.

Med en dækaftale hos os får du høj grad af budgetsikkerhed. Aftalen indeholder udskiftning af dæk som følge af normal slitage, ombytning ved sæsonskift og oplagring af dæk på dækhotel. Det kan dog variere efter type af aftale. Læs mere om dækaftaler her.

Bsk1

Spørgsmål til bil eller leasingaftale?

Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.

Se de seneste nyheder her

13. februar 2024
Eksperter: Derfor skal du lease i stedet for at købe! Vælg leasing fremfor køb, hvis du vi...
14. december 2023
Skal jeg privatlease eller skal jeg købe en bil? Læs med her og bliv klogere på, hvilken v...
20. oktober 2023
Når hele familien skal med på tur, er det vigtigt, at I har valgt den rigtige bil – for al...