Ny lovgivning om vinterhjul!
- sådan får du gratis vinterhjul med i din leasingaftale
Vi gør dig helt skarp på den nye lovgivning om vinterhjul, som netop er trådt i kraft i 2025. Derudover kaster vi os over nogle af de hyppigste spørgsmål, når det kommer til hjul- og dækskifte - og til slut kommer vi selvfølgelig også ind på, hvordan du får gratis vinterhjul med i din næste leasingaftale.
Med andre ord, er det her blogindlægget, du ikke vil misse (hvis vi selv skal sige det). Læs med og kør forsigtigt 😉

Temperaturen falder, mørket titter frem, og vejene bliver glattere. Snart er tiden inde til at tænke på vinterhjul til bilen - og med den nye skærpelse af færdselsloven mht. vinterhjul, skal man ikke længe vente alt for længe.
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg igennem hele din leasingperiode. Derfor har vi hos Privatleasing.dk sørget for, at du kan få et sæt gratis vinterhjul med, når du laver en ny privatleasingaftale hos os. Hvordan kommer vi nærmere ind på senere. Lad os tage et kig på den nye lovgivning.
Nye regler for vinterhjul
Siden 1. juli 2025 er der kommet en skærpelse af færdselsloven (§ 67, stk. 3), som gør det ulovligt at køre med ”åbenbart uegnede dæk” i vinterføre. Det betyder, at det fremover er ulovligt at køre med sommerhjul, når der er sne, is eller sjap på vejene. Overtrædelse af loven kan medføre en bøde på 1.000 kr. pr. dæk (dog maksimalt 4.000 kr. pr. køretøj)
Hvad er "åbenbart uegnede dæk"?
Sommerdæk betragtes som uegnede dæk i vinterføre, og derfor ikke lovlige under netop dé forhold. Helårsdæk er lovlige, hvis de har markeringerne M+S (Mud and Snow) eller 3PMSF (Three-Peak Mountain Snowflake) som kræves i hårdt vinterføre.
Hvornår skal jeg skifte til vinterhjul?
Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv hvert eneste år, og det kan vi egentlig godt forstå.
Vinterføre kan opstå fra den ene dag til den anden. Det anbefales derfor, at du skifter til vinterhjul, når temperaturen falder til under 7 °C, (typisk omkring oktober og november). Har du slidte sommerhjul, er det en god ide at skifte allerede i oktober. Når først frosten bider i kinderne, er der nemlig ofte lang ventetid for at få skiftet til vinterhjul, så gør dig selv en tjeneste og bestil tid til hjulskifte i god tid.
Hvorfor skal du skifte til vinterhjul?
Først og fremmest skal du naturligvis skifte til vinterhjul pga. den nye skærpelse af færdselsloven. En anden åbenlys grund til hjulskifte er din og andres sikkerhed. Når temperaturen er omkring frysepunktet, og der er morgenrim eller fugtighed i luften, kan vejene være meget glatte. Med vinterhjul har du et dybere dækmønster, og derfor et langt bedre vejgreb. Sommerhjul generelt er blødere end vinterhjul, og bliver mere stive, når temperaturen kommer ned omkring frysepunktet. Derfor mister sommerhjul deres bremseegenskaber i vinterhalvåret.
Vinterhjulenes store effekt ses i høj grad på bilens bremselængde. En test lavet af FDM, gav over 40 meters længere bremselængde, da testpersonerne kørte med sommerhjul i vådt føre, end da de kørte med vinterhjul. Testpersonerne kørte endda kun med 50 km/t, da de lavede opbremsningen. Var testen lavet i højere fart, ville resultatet kun i endnu højere grad understrege vigtigheden af vinterhjul. Læs mere her.
Det er vigtigt at huske på, at du stadig skal tænke over din bremselængde i vådt eller glat føre, selvom du kører med vinterhjul. Du skal altid køre forsigtigt og efter forholdene – men det ved du naturligvis allerede. 😊
Færdselsstyrelsen anbefaler
...at du holder øje med mønsterdybden på dine vinterhjul. Hvis du skal køre på is- eller sneglatte veje, anbefales det, at helårs- og vinterhjul har minimum 3 mm mønsterdybde. Det handler både om sikkerhed og mobilitet. Hvis mønsterdybden kommer under 1,6 mm, er dækket ulovligt og skal skiftes. Dæk har altid en slidindikator indbygget i mønsteret, som viser, hvornår dækket skal skiftes, men det anbefales dog, at dækkene udskiftes, før de når minimumsgrænsen.
Regler for vinterhjul i andre lande
Der er f.eks. også lovkrav om at køre med vinterhjul i fire af de mest populære europæiske skisportsdestinationer, som vi danskere ofte kører på skiferie til: Sverige, Tyskland, Østrig og Italien (i Aostadalen). Vi har lavet en huskeliste til din kør-selv-skiferie, som du kan læse her.
En række lande kræver mere dækmønster på dækkene end i Danmark. Der kan desuden også være forskellige regler for brug af snekæder og pigdæk, som det er værd at være opmærksom på, når man kører i udlandet. Få overblikket over europæiske regler her.
Hvad er helårsdæk?
Helårsdæk kan betegnes som ”all around-dæk”. De er dog ikke designet til at køre i vådt og glat føre, så her vil de ikke kunne klare sig på samme måde, som vinterhjul kan. I mange andre lande er der regler om hjulskifte efter årstiden. I Tyskland kan du eksempelvis risikere at få en bøde for at køre med dæk i vinterføre, der ikke er mærket med bjerg- og snefnugssymbolet (3PMS). Husk derfor altid at tjekke reglerne for trafiksikkerhed og hjul, inden du kører over grænsen.
Helårsdæk kan være et alternativ for nogen, men selv de bedste helårsdæk er ikke lige så gode som vinterdæk, når der for alvor er sne på vejen.
Okay, men hvordan får du så de gratis vinterhjul?
Hvor kom vi fra? Nå ja! Gratis vinterhjul!
Den er god nok. Vi kører lige nu en vinterhjulskampagne, hvor du kan få et sæt gratis vinterhjul med, når du laver en ny privatleasingaftale hos os. Vinterhjulene er brugte, men i rigtig god stand – akkurat ligesom vores mange leasingbiler. Ekstra hjulbolte følger ikke med, og tilbuddet gælder så længe lager haves og for en række af vores populære biler. Du kan nemt se, hvilke biler det drejer sig om - det er dem, vi har markeret med en stor orange cirkel med ordene "Gratis bruge vinterhjul".
For at få de gratis vinterhjul med, skal du huske aktivt at tilføje vinterhjulene til din nye aftale. Det gør du under Tilvalg > Udstyr. Vi smider vinterhjulene med i bilen til dig, så du modtager den stadig på sommerhjul.
Spar pengene på et sæt vinterhjul senere og få dem gratis med nu - og så må du faktisk beholde dem, når du afleverer din leasingbil igen. Ret fedt, ikke? 😊

Spørgsmål til bil eller leasingaftale?
Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.