Spørgsmål om privatleasingaftalen
Privatleasing.dk bruger en standardaftale, som er godkendt af FDM, så du kan føle dig tryg, når du privatleaser din nye bil.
Ofte stillede spørgsmål til Privatleasing.dk om aftalen

Er den månedlige leasingydelse fast eller variabel?
Når du privatleaser hos os, er den månedlige leasingydelse fast i hele aftaleperioden.

Hvem må benytte bilen?
Hele husstanden må benytte bilen. Desuden må bilen lejlighedsvis overlades til leasingtagers familie og omgangskreds. Det er f.eks. ok at naboen både henter og bringer dig til fest i den leasede bil.

Må bilen bruges udenfor Danmark?
Ja, bilen må benyttes uden for Danmark - dog må den ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser, f.eks. i forbindelse med flytning fra Danmark.

Kan man som udlænding lease en bil hos Privatleasing.dk?
Ja, hvis du har et dansk cpr-nummer.

Må bilen bruges til erhvervskørsel, når den er privatleaset?
Ja.

Må jeg ryge i en leaset bil?
Tobaksrygning i bilen er ikke tilladt. Skader på interiøret og/eller dårlig lugt i kabinen på grund af rygning, vil blive betragtet som unormal slitage. Rygning i bilen vil derfor have en økonomisk konsekvens, når du afleverer din leasingbil.

Hvad er delafgift?
Delafgift er den forholdsmæssige leasingydelse, som betales for den periode, hvor din råderet over bilen starter frem til starttidspunktet på din leasingaftale.
Eksempel: Din aftale starter pr. 1-12-2014, men bilen indregistreres og udleveres 24-11-2014. Dette vil udløse en "delafgift" på 7 dage, og dermed 7/30-dele af den månedlige leasingydelse.

Hvad koster det at køre flere km end det aftalte?
Prisen på en overkørt km afhænger af model, motor, km/år, periode og de tilvalgte services. Prisen fremgår altid af leasingaftalen.

Bliver jeg kompenseret, hvis jeg har kørt færre km end det aftalte?
Ja, hvis du ved tilbagelevering af bilen har kørt færre km end det aftalte, får du penge retur. Beløbet pr. km. fremgår af leasingaftalen.

Er der længere leveringstid på en leaset bil i forhold til en købt bil?
Leveringstiden er den samme, hvis der er tale om en bil, der skal bestilles fra fabrikken. Drejer det sig om en bil, som forhandleren har til at stå i udstillingen, må du påregne 3-4 dages længere leveringstid.

Er privatleasing altid 36 måneder og 45.000 km?
Nej, hos Privatleasing.dk kan du vælge mellem 24 eller 36. Kørselsbehovet vælges fra 15.000 km årligt og op til 60.000 km årligt i 5.000 km intervaller.

Kan jeg tilvælge ekstraudstyr til min bil?
Ja, både fabriksmonteret og eftermonteret udstyr kan tilvælges. Hvis du vælger meget ekstra udstyr, er det muligt, at du skal betale mere i ekstraordinær leasingafgift, men til gengæld bliver den månedlige leasingydelse tilsvarende lavere.
Kontakt os
Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte os.
Telefon: 89 89 51 40
E-mail: salg@privatleasing.dk