Vinterdæk - husk at få skiftet!

Vinterdæk i sne

Uret skal snart stilles tilbage og det samme skal sommerdækkene. De skal rulles ind i skuret eller transporteres til dækhotellet. Efteråret er over os og det betyder, at inden længe vil vinteren også rulle ind over Danmark. Det betyder mørke morgner, kulde og glatte veje. Derfor er det vigtigt, at du har bilen gjort klar til vintervejret – læs med her og blive klogere på, hvorfor det er så vigtigt.

Hvornår skal der skiftes?

En god tommelfingerregel for hvornår der skal skiftes til vinterdæk er, at det skal gøres omkring efterårsferien. Det er ikke et krav at have vinterdæk monteret på sin bil i Danmark, men mange lande omkring os har regler for brug af vinterdæk.

Så går turen til et andet land i efterårsferien, juleferien eller vinterferien, er det en god ide at få skiftet inden da. En anden god grund til at skifte, på trods af mangel på lovgivning, er at du kører meget mere sikkert på vinterdæk om vinteren.

Kør sikkert

Vinterdæk bremser bedst! Skifter du ikke til vinterdæk i løbet af efteråret, udsætter du både dig selv og dine medtrafikanter for en meget stor risiko, når du kører i vinterføre. Vinterdæk bremser nemlig meget bedre end almindelige dæk.

Du kan godt forvente, at almindelige dæk har to gange så lang bremselængde som vinterdæk. Hvis du vil være sikker på, at kunne bruge bilen alle dage gennem vinteren, så er det sikrest at vælge vinterdæk.

Hvilke dæk skal jeg bruge?

For at et dæk kan betegnes som vinterdæk, skal det på siden være markeret med M+S, hvilket står for Mud + Snow, altså mudder og sne, på godt dansk. Derudover skal der være et bjerg- og snefnugsymbol.

Det er samtidig et lovkrav, at der skal sidde M+S mærkede dæk på alle fire hjul på en personbil. Du kan ikke nøjes med kun at skifte 2 dæk til vinterdæk, det skal være alle 4.

Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark fra 1. november til 15. april. Men vær opmærksom på, at hvis du skal til udlandet, kan der være forskellige regler for kørsel med pigdæk.

Dækaftale

Det er en god ide at få skiftet til vinterdæk i god tid, så du har dem på, inden den første sne kommer. Der er stor risiko for, at du kan opleve ventetid, hvis du trækker den til sneen kommer – ligesom alle andre. Så vær ude i god tid og bliv en af de første for at undgå ventetid.

Er du fortrolig med donkraft og momentnøgle, kan du vælge selv at skifte til vinterdæk. Men du kan også, hvis du vælger en af Privatleasings.dk’s dækaftaler, få dine dæk opbevaret og skiftet hos dit nærmeste autoværksted.

Læs mere om vores forskellige dækaftaler og opdag de mange fordele.

Privatleasing.dk – kør bare

Som du ved, er det vigtigt at huske på, at selv de bedste vinterdæk ikke kan få dig sikkert frem i vintervejret alene. Det vigtigste er som altid at afpasse hastighed i forhold til føret.

God tur – og kør forsigtigt.



Kontakt Privatleasing.dk på

Telefon 89 89 51 40 eller e-mail: salg@privatleasing.dk



Læs andre relevante nyheder

Læs hvor få klik der er mellem dig og din næste leasingbil

Få klik mellem dig og din nye bil

Vi har gjort det endnu nemmere at privatlease din næste bil! For at vise dig hvor nemt det er, har vi samlet forløbet i nogle enkle trin.

Læs mere
Forårsklargøring af bilen ved rengøring

Derfor skal du privatlease

"Hvorfor skal jeg privatlease?" - er det et spørgsmål du ofte stiller dig selv? Vi giver dig svarerne i denne artikel.

Læs mere