Danskerne privatleaser fortsat

Bilekspert på Bilbasen.dk, Jan Lang
Arkiveret

Privatleasing har for alvor fået tag i de danske bilkøbere. Kigger man på privatleasingtilbud på det danske marked i dag, er udbuddene større end nogensinde før. Privatleasing er i dag også et helt normal et produkt for bilforhandlerne at tilbyde bilkøberne og helt konkret kan man nu privatlease en personbil fra omkring 1.500 kr. om måneden.

"Det er min vurdering, at forbrugerne vil se endnu flere tilbud fremadrettet sammenlignet med de forgående år og den øgede konkurrence vil helt sikkert bringe flere og bedre tilbud med sig", vurderer bilekspert på Bilbasen.dk Jan Lang.

Udviklingen inden for privatleasing taler sit eget tydlige sprog – alene i 2015 blev der privatleaset over 18.500 personbiler i Danmark, hvilket er en vækst på næsten 50 % sammenlignet med 2014.

Hvorfor vælger danskerne at privatlease?

Den stigende tendens skal findes i, at danskerne i dag ønsker at have et økonomisk overblik over, hvad de har til rådighed af budget til bil – og herefter findes det bedste tilbud. Privatleasing gør det gennemskueligt at have bil, da omkostningerne er faste og nemme at afkode og forholde sig til – man får altså ingen uforudsete udgifter. Samtidig får man glæde af fordelene som service, der er inkluderet i den månedlige leasingydelse og intet værditab på bilen når, man privatleaser, ligesom man har mulighed for at tilvælge fx forsikring og vejhjælp, som giver udvidet tryghed. Privatleasing vil formentlig forsætte sin fremgang så længe, at tilbuddene matcher forbrugernes behov, forudser Jan Lang.

"Danskerne er kræsne og bevidste bilkøbere. Det er dog min overbevisning, at leasingselskaberne forsat vil finde frem til nogle attraktive leasingtilbud, som også i de kommende år, vil tiltrække mange forbrugere", siger Jan Lang.



Kontakt Privatleasing.dk på

Telefon 89 89 51 40 eller e-mail: salg@privatleasing.dk



Læs andre relevante nyheder

Kvinde får bilnøgler i bil

Bilpriser.dk: Leasing slår stadig køb

Bilpriser.dk har netop foretaget en analyse på de 26 mest solgte biler i Danmark, der viser, at leasing stadig slår køb.

Læs mere
Kvinde får overdraget bilnøgler

Tjen penge på din leasingbil

En ny ændring i FDMs og Finans og Leasings fælles privatleasingkontrakt, åbner nu op for, at du leje din privatleasingbil ud eller dele den med andre.

Læs mere